Russiske angreb dræber mindst 38 civile i Ukraine

Hvorfor det er vigtigt

Angrebene dræbte mindst 38 civile, mens antallet af civilo tab i Ukraine ifølge FN nåede et rekordniveau. Skoler, humanitære distributionssteder, hospitaler og hospice blev ramt, hvilket satte terminalt syge, eldre patienter og andre sårbare sivilpersoner i fare. Skader på energianlæg i ni regioner forstyrrede vand, opvarmning og elektricitet, herunder i Kyiv, hvis hele vandforsyning blev afbrudt og metrosnetværket suspenderet.

Hvad der skete

Ni glidebomber på 3.000 kilo ramte Komysjuvakha i Zaporizjzja-regionen i aftenen den 2. november, mens lokalboere stod i kø for humanitær hjælp i школ. Taget over distributionscentret faldt sammen, og щонайменше 33 mennesker døde. Efter redningsarbejdet blev over 50 muligt fangne under ruinerne rapporteret, mens arbejdet fortsatte.

I Dnipro ødelagde et russisk missil et hospice. Næsten 50 terminalt syge patienter blev overført til andre faciliteter; den ældste var 90 år. Et andet angreb i byen dræbte to og sårede 18. I Kharkiv blev et hospital ramt, 73 personer blev såret, de fleste ældre patienter, og 200 patienter blev evakueret. Luftbombe- og droneangreb dræbte fem i Donetsk-regionen.

Den massive natlige offensive var hovedsageligt rettet mod energianlæg i ni regioner. Vand og opvarmning blev forstyrret, Kyivs samlede vandforsyning blev afbrudt, og hele metrosnetværket blev suspenderet tirsdag. Samtidig bekræftede Kreml, at Rusland deltager i USA-formidlede trilaterale fredssamtaler med Ukraine i Abu Dhabi den 10.–11. november. Det skulle være det første trilaterale møde siden februar.

Sådan beskriver ukrainske kilder det

Ukrainske myndigheder, herunder præsident Volodymyr Zelenskyj, fremhævede de mange civile dødsfald, skolens status som center for humanitær hjælp og Zelenkyjs forbindelse mellem angrebet og Ukraines forslag om våbenhvile. Også følgerne for sårbare grupper blev fremhævet: terminalt syge patienter fra hospiceet i Dnipro og ældre patienter i Kharkiv. Myndighederne lagde desuden vægt på skaderne på energiinfrastruktur og forstyrrelser af vand, opvarmning og elektricitet.

Sådan beskriver internationale kilder det

International dækning fremhævede omfanget af de civile tab. FN opplyste at antallet av sivilo i Ukraina var på et rekordniveau, og FNs menneskerettighetsovervåkingsmisjon mente at angrebet på Komysjuvakha så ut til å krenke grunnleggende prinsipper i internasjonal humanitær rett. Også skadene til sivil infrastruktur som et hjelpesenter, hospice, sykehus og energianlegg ble viet oppmerksomhet. Den planlagte samtalen i Abu Dhabi ga samtidig diplomatiske kontekst.

Hvor dækningen adskiller sig

Ruslands forsvarsministerium hævdede, at angrebet i Komysjuvakha var rettet mod ukrainske militære enheder og dræbte 25 soldater. BBC News og Le Monde henviste derimod til, at der ikke var troværdige oplysninger om, at stedet blev brugt af militæret, og at der ikke fandtes større militære eller industrielle anlæg i bosættelsen. Zelenskyj fremstillede angrebet som Ruslands svar på Ukraines forslag om våbenhvile.

Baggrund

Skolen i Komysjuvakha fungerede som et offentligt synligt distributionscenter for humanitær hjælp, da den blev ramt. Komysjuvakha ligger sørøst for Zaporizjzja og indgår i Ukraines forsvars- og transportnetværk på tilgangen til regionalhovedstaden. En tidligere russisk raketteneslag på Dnipro station dræbte 15 personer den 29. oktober. Den огласен Abu Dhabi-samtale skulle blive den første trilaterale møde siden februar. Ukraine havde samtidig foreslået at forlænge og udvide forrige uges våbenhvile i Kherson, som gjorde det muligt for indbyggere i den russiskokkuperede frontlinjeby Oleshky at evakuere.