Cyberangreb ramte civile varsels-apps i Ukraine og Rusland
Hackerangreb kompromitterede mobilapps til civile varsler i Ukraine og Rusland og udsendte falske oplysninger om blandt andet stråling, atomvåben, kemiske våben og gadekampe. Ukraines Air Alert-app blev midlertidigt suspenderet, mens andre varselssystemer og luftvarslingssirener fortsat fungerede. Der var ingen reel strålingsnød situation.
Hovedpunkter
- Air Alert sendte falske strålings-, kemiske våben- og gadekampadvarsler i Kyiv søndag aften.
- Ukraines luftværn oplyste, at der ikke var nogen reel strålingstrussel.
- Ukrainske myndigheder advaret borgerne mod at klikke på links i appen.
- Air Alert blev suspenderet efter bekræftet indblanding fra tredjepart og blev senere gradvist genaktiveret.
- Andre civile varselssystemer og luftvarslingssirener i Ukraine fortsatte med at fungere.
- MNS i Rusland bekræftede et massivt cyberangreb, der udsendte falske oplysninger via appen og andre officielle kanaler.
- De russiske kanaler hævdede, at atomvåben på P1-SUN-bærerne var affyret i flere russiske regioner.
Hvorfor det er vigtigt
Kompromitteringen viser, at civile varselsapps kan bruges til at skabe falske nødoplysninger og forstyrre befolkningens reaktion. Advarsler om stråling, atomaffiring, kemiske våben og gadekampe kan udløse farlige handlinger, hvis de ikke kontrolleres mod officielle oplysninger. Under afbrydelsen af Air Alert fungerede andre varselssystemer og luftvarslingssirener fortsat.
Hvad der skete
Air Alert-bruger i Kyiv modtog søndag aften falske varsler om stråling, kemiske våben og gadekampe. Teamet bag appen bekræftede indblanding fra tredjepart, hvorefter tjenesten blev midlertidigt suspenderet og efterfølgende gradvist bragt tilbage i drift. Ukrainske myndigheder oplyste, at der ikke var nogen reel strålingsnød situation, og bad borgerne om ikke at klikke på links i appen. Kort tid efter meldte MNS i Rusland om et massivt cyberangreb på sin egen mobilapp. Via de kompromitterede russiske kanaler blev der udsendt påstande om, at atomvåben på P1-SUN-bærerne var blevet affyret i flere regioner, og indbyggerne blev opfordret til at lægge mad på lager og søge til lykter i kældre.
Sådan beskriver ukrainske kilder det
Ukraines dækning fokuserede på kompromitteringen af Air Alert, de falske varsler og den midlertidige nedlukning af appen. Myndighederne understregede, at der ikke var nogen reel strålingstrussel, advarede mod links i appen og oplyste, at andre varselssystemer og luftvarslingssirener fortsat fungerede. Ukraines luftværn sagde, at appen muligvis var kompromitteret af en fjende, mens Center for Strategic Communication tilskrev angrebet til Rusland.
Sådan beskriver internationale kilder det
International dækning fremstillede hændelserne som parallelle cyberangreb på civile nødvarselsapps i Rusland og Ukraine. Også de falske advarsler og det midlertidige arbejde med at gendanne appsene blev fremhævet. Russiske myndigheder identificerede ingen mistænkt angreber, og det er uklart, om de to cyberangreb var forbundet.
Hvor dækningen adskiller sig
En rapport fremlagde muligheden for, at det russiske cyberangreb var en ukrainsk modreaktion. MNS i Rusland oplyste imidlertid, at man ikke identificerede en mistænkt, og sammenhængen mellem de to angreb er fortsat uafklaret.
Baggrund
Ukraines myndigheder tilskrev kompromitteringen af Air Alert til Rusland, og luftværnet oplyste, at appen muligvis var blevet kompromitteret af en fjende. MNS i Rusland identificerede ikke, hvem der efter sigende stod bag angrebet på den russiske app.