Ukraines ombudsmand: Over halvdelen af veteranerne mener, at staten ikke beskytter deres rettigheder

Hvad der skete

Ukraines parlamentskommissær for menneskerettigheder, Dmytro Lubinets, sagde i et interview med Radio NV, at mere end 50 procent af ukrainske veteraner oplever, at deres rettigheder ikke bare krænkes, men slet ikke beskyttes af staten – et tal, han kaldte en 'diagnose af statens ineffektivitet.'

Udtalelsen bygger på en ekspertundersøgelse fra hans kontor blandt mere end tusind veteraner, over 200 monitoreringsbesøg i lokalsamfund over to år og en analyse af indkomne klager. Ifølge Lubinets er der i øjeblikket mere end 2 millioner veteraner i Ukraine, og efter krigens afslutning kan tallet vokse til mellem 5 og 6,5 millioner – et tal, der ifølge ham bør forme statens politik i alle områder de næste 30 år.

Ombudsmandskontoret modtog over 1.900 klager fra veteraner og pårørende til faldne i de første otte måneder af 2026, sammenlignet med lidt over 2.000 klager for hele 2025. De hyppigste klager handler om problemer med at få økonomisk bistand, skaffe certifikater og dokumenter og adgang til medicinsk og psykologisk rehabilitering. Lubinets kritiserede bureaukratiet og sagde, at veteraner tvinges til selv at samle oplysninger fra fragmenterede og usynkroniserede registre, og at embedsmænd ofte behandler dem 'ikke bare uden respekt, men simpelthen som unødvendige mennesker.'

Ifølge Lubinets er der reelt ingen konsekvenser for embedsmænd, der krænker veteraners rettigheder, og undersøgelser af passivitet ender typisk i formelle skriftlige svar frem for reelle tiltag. Han efterlyste et effektivt støttenetværk i hvert lokalsamfund som den vigtigste nødvendige ændring. I dag findes psykologisk hjælp til veteraner kun i 18 procent af de sammenlagte kommuner, og rehabiliteringstilbud kun i 20 procent.

Sådan beskriver ukrainske kilder det

De ukrainske mediers dækning er samlet set kritisk over for statens håndtering af veteranrettigheder. Lubinets' kontor fremstilles som den autoritative stemme, og hans skarpe karakterisering af 'statens ineffektivitet' gengives ufiltreret. Kilderne binder hans data direkte til den aktuelle politiske situation: udnævnelsen 16. juli af en ny regering under Serhij Koretskij med Vitalij Kim – tidligere leder af Mykolajiv OVA – som minister for veterananliggender, og protesterne 23. juli i Kyiv, hvor demonstranter ud over kravet om genindsættelse af forsvarsminister Mykhajlo Fedorov også krævede Kim erstattet af en veteran, fordi han er civil. Kim reagerede ved at give sig selv et år til at gennemføre ændringerne, og civilsamfundsrepræsentanter som Bohdana Levytska fra Vesta-frivilligfonden har kritiseret ham for tidligere at have fremmet stereotyper om veteraner med PTSD. Flere kilder fremhæver, at ministerposten bør besættes af en person med militær baggrund.

Baggrund

Lubinets' udtalelse bygger på en ekspertundersøgelse blandt mere end tusind veteraner, over 200 monitoreringsbesøg i lokalsamfund over to år og en gennemgang af kontorets indkomne klager. De mest almindelige klager handlede om økonomisk bistand, dokumenter og hindringer for medicinsk og psykologisk rehabilitering. Lubinets har desuden kritiseret, at veteraner tvinges til selv at samle information fra usammenhængende registre, og at embedsmænd undertiden behandler dem 'ikke bare uden respekt, men simpelthen som unødvendige mennesker.'

Den 16. juli udpegede Verkhovna Rada størstedelen af ministrene i en ny regering under Serhij Koretskij, med den tidligere leder af Mykolajiv OVA, Vitalij Kim, som minister for veterananliggender. Den 23. juli, under protester i Kyiv mod afskedigelsen af forsvarsminister Mykhajlo Fedorov, krævede demonstranter også Kim erstattet med den begrundelse, at han er civil og ikke veteran. Repræsentanter for civilsamfundet har sagt, at ministerposten bør varetages af en veteran. Kim reagerede på protesterne ved at give sig selv et år til at gennemføre de nødvendige ændringer og bebudede et nyt støttesystem med fællesskaber og patronagesystemer for hver enkelt våbenart.