Ukrainsk system afledte to russiske ballistiske missiler mod Kyiv – de endte i Dnepr
Et ukrainsk elektronisk krigsførelsessystem ved navn 'Lima', drevet af enheden 'Nіchna Varta' (Nattevagten), afledte i 2026 to russiske ballistiske missiler, der var på vej mod et vigtigt regeringsanlæg i Kyiv. Missilerne blev desorienteret via spoofing – falske navigationssignaler – og faldt i floden Dnepr. Ifølge The Wall Street Journal er 'Lima' i stand til at forstyrre droner, missiler og styrede bomber i en radius af omkring 193 km, men kan ikke fuldt ud erstatte Patriot-interceptorer.
Hovedpunkter
- To russiske ballistiske missiler med kurs mod et vigtigt regeringsmål i Kyiv blev i 2026 afledt af det ukrainske elektroniske krigsførelsessystem 'Lima'.
- Missilerne fløj med hypersonisk hastighed, da 'Lima' oversvømmede luften med falske navigationssignaler (spoofing), så de i stedet ramte Dnepr.
- Systemet drives af den ukrainske REB-enhed 'Nіchna Varta' (Nattevagten); en officer med kaldenavnet 'Alkhimik' oplyser en rækkevidde på cirka 193 km.
- Omkring tidspunktet for angrebet viste navigationsapps på mange kievitteres telefoner, at de angiveligt befandt sig i Peru – WSJ kalder det 'Nattevagtens elektroniske visitkort'.
- I november 2025 hævdede enheden at have forstyrret en russisk 'Kinzhal'-hypersonisk missil med samme metode.
- Siden slutningen af 2024 har Rusland udstyret missiler og droner med kinesiske CRPA-antenner (fra 4 til 32 stk.); Ukraine svarede med opgraderingen 'Lima Quant'.
- Ifølge WSJ kan elektronisk krigsførelse som 'Lima' ikke fuldt ud erstatte Patriot-interceptorer.
Hvorfor det er vigtigt
Hændelsen viser, at Ukraine råder over en hjemmeudviklet elektronisk krigsførelseskapacitet, der kan forstyrre selv hypersoniske ballistiske missiler – normalt blandt de sværeste mål for traditionel luftforsvar. Da 'Lima' ifølge WSJ er billigere end Patriot-interceptorer og ikke er afhængig af de begrænsede lagre af disse, udgør den et strategisk supplement til beskyttelsen af højtprioriterede regerings- og infrastrukturanlæg i Kyiv. Samtidig illustrerer forløbet den vedvarende teknologiske katten-efter-musen mellem russiske modforanstaltninger – kinesiske CRPA-antenner, hvis antal er steget fra 4 til 32 – og ukrainske opgraderinger som 'Lima Quant'.
Hvad der skete
I starten af 2026 var to russiske ballistiske missiler på vej mod et vigtigt regeringsanlæg i Kyiv i med en hastighed, der beskrives som hypersonisk. Det ukrainske elektroniske krigsførelsessystem 'Lima', som opereres af REB-enheden 'Nіchna Varta' (Nattevagten), sendte falske navigationssignaler ud i luften – en metode kaldet spoofing – og desorienterede dermed missilerne. I stedet for at ramme deres planlagte mål fortsatte missilerne med ændret kurs og styrtede ned i floden Dnepr. Omtrent samtidig oplevede mange kievittere, at deres telefoners navigationsapps viste, at de angiveligt befundt sig i Peru; ifølge The Wall Street Journal er denne geografiske spoofing-effekt en slags 'elektronisk visitkort' for 'Nattevagtens' arbejde. Oplysningen blev bragt af The Wall Street Journal den 6. oktober 2026 med kilde i ukrainske militærkilder, og flere ukrainske og vestlige luftforsvarseksperter bekræftede over for avisen, at systemer som 'Lima' reelt kan forstyrre ballistiske angreb. WSJ understreger dog også, at elektronisk krigsførelse ikke fuldt ud kan erstatte Patriot-interceptorer.
Sådan beskriver ukrainske kilder det
De ukrainske medier, der ligger til grund for denne syntese – LIGA.net, ZN.UA, hromadske og NV – gengiver i vid udstrækning WSJ's rapportering og fremhæver 'Lima' som en national teknologisk bedrift. Overskrifterne lægger vægt på de konkrete resultater: at missilerne blev afledt, at de faldt i Dnepr, og at systemet udgør et billigere alternativ til de begrænsede Patriot-interceptorlagre. Dækningen trækker samtidig tråde til bredere REB-udvikling: påstanden fra november 2025 om at have forstyrret en 'Kinzhal'-missil, 'Lima Quant'-opgraderingen, den russiske optrapning med flere kinesiske CRPA-antenner samt de store tal for drone-nedkæmpelser fra producenten Phantom Defense og fra den 3. armékorps under 'Vivaldi'-operationen. Det samlede billede, der tegnes, handler mindre om den enkelte hændelse og mere om Ukraines samlede elektroniske krigsførelsesindsats.
Sådan beskriver internationale kilder det
Det primære internationale udsyn i denne sag kommer fra WSJ's rapportering, som via ukrainske militærkilder og vestlige luftforsvarseksperter præsenterer 'Lima' som et system, der reelt er i stand til at forstyrre ballistiske angreb. Avisen fremhæver, at 'Lima' udgør en billigere og mindre lager-afhængig løsning end Patriot-interceptorer, men understreger samtidig, at elektronisk krigsførelse ikke fuldt ud kan erstatte disse.
Hvor dækningen adskiller sig
Kilderne er enige i hovedforløbet – afledning af to russiske ballistiske missiler mod Kyiv ved hjælp af 'Lima'-systemet – men afviger på to punkter. For det første oplyser en major med kaldenavnet 'Alkhimik' i 'Nіchna Varta' en rækkevidde på omkring 193 km (ca. 120 miles), mens dele af WSJ's bredere dækning og andre opsummeringer angiver op til 200 km. For det andet varierer fremstillingen af hændelsen i november 2025 med 'Kinzhal'-missilen: nogle kilder bygger udelukkende på WSJ's version om spoofing med et falsk navigationssignal, mens The Telegraph ifølge andre kilder beskrev, at systemet også omdirigerede missilen ved hjælp af navigationskommandoer og en sang.
Baggrund
Ballistiske missiler er på grund af deres høje hastighed og særlige flyvebane blandt de sværeste mål for ukrainsk luftforsvar. I november 2025 hævdede 'Nіchna Varta' for første gang at have forstyrret en russisk 'Kinzhal'-hypersonisk missil via 'Lima'-spoofing. I slutningen af 2024 opdagede Ukraine, at Rusland var begyndt at udstyre missiler og droner med kinesiske CRPA-antenner, der kan identificere kilden til en jamming og lede uden om den. Rusland har siden gradvist øget antallet af disse antenner fra 4 til 8, 16 og nu 32. Som modsvar udviklede 'Lima'-producenten Cascade sammen med 'Nattevagten' på omkring tre måneder en ny version, 'Lima Quant', der med egne matematiske algoritmer kan omgå CRPA-beskyttelsen. En officer i Ukraines styrker for ubemandede systemer oplyser, at 'Lima' undertrykker 70–95 % af de radiostyrede droner i den sektor, hans hold opererer i, selvom systemet af og til også forstyrrer ukrainske droner. WSJ offentliggjorde sin artikel om hændelsen den 6. oktober 2026.