Udgivet · Opdateret

Руске angreb på Kyivs datacentre afbrød flere ukrainske tv-kanaler og internetudbydere

Gentagne russiske angreb i slutningen af september 2026 ramte datacentre og teleinfrastruktur i Kyiv. Datacentret Cosmonova blev slået helt ud, internetudbyderen Kolo.TB blev ramt for tredje gang, og mindst fire ukrainske tv-kanaler mistede deres sendesignal. Præsident Zelenskyj meddelte efter et Stavka-møde beslutninger om at beskytte kritisk kommunikationsinfrastruktur.

Hovedpunkter

  • Den 23.–26. september 2026 beskadigede eller ødelagde russiske angreb datacentre og udstyr fra mindst ti Kyiv-virksomheder, herunder UTELS, Pavutyna, CityHost.UA, MiroHost, Datagroup og Kolo.TB.
  • Datacentret Cosmonova i Kyivs Solomjanskij-distrikt blev ramt to gange (25. og 26. september); virksomheden meddelte, at anlægget ikke længere ville være i drift på grund af ødelæggelsernes omfang, mens kundedata ifølge selskabet blev bevaret via geografisk redundans.
  • Tv-kanalerne Novyny.LIVE, Armia TV og My-Ukrajina+ mistede midlertidigt deres sendesignal; Novyny.LIVE oplyste, at hjemmeside, Telegram, YouTube og andre digitale platforme forblev tilgængelige.
  • Den offentlige broadcaster Suspilne rapporterede, at dele af videofspillerne på dens hjemmeside samt Suspilne Mediateka og Brobaks midlertidigt var utilgængelige efter skaderne på Cosmonova.
  • Ifølge Ministeriet for Digital Transformation mistede omkring 100.000 husstande i Kyiv og omegn internetadgang efter angrebene.
  • Præsident Zelenskyj meddelte efter et møde i Staben for øverstbefalende den 25. september beslutninger om at beskytte og sikre fortsat drift af datacentre og anden kritisk kommunikationsinfrastruktur.
  • ISW vurderede den 25. september, at Rusland siden midten af september har optrapper angreb på ukrainske datacentre som led i en søgen efter 'alternative veje til sejr' efter russiske offensive tilbageslag.

Hvorfor det er vigtigt

Angrebene rammer Ukraines civile kommunikationsrygrad: et helt datacenter (Cosmonova) er sat ud af drift, flere store tv-kanaler mistede deres sendesignal, og omkring 100.000 husstande i Kyiv stod uden internet. Præsident Zelenskyj har løftet sagen til nationalt sikkerhedsniveau med konkrete beslutninger fra et Stavka-møde. ISW tolker den intensiverede kampagne som et strategisk russisk forsøg på at finde 'alternative veje til sejr', efter at de offensive operationer i 2026 ikke har nået deres mål, og vurderer, at udgifterne til genopretning kan blive lagt oven i brugernes internetpriser.

Hvad der skete

I dagene op til 26. september 2026 gennemførte Rusland en række angreb på Kyivs teleinfrastruktur. Den 23. september blev datacentre hos internetudbyderne UTELS og Pavutyna samt et centralt trafikudvekslingsdatacenter ramt, hvilket afbrød forbindelsen for Crazy Network-abonnenter i Kyiv, Vinnytsia og Khmelnytskyj oblast. Den 24. september ødelagde angreb udstyr fra hostingudbyderen CityHost.UA og et datacenter, der husede MiroHost-kapaciteter; udbyderne KIEVNET, Domonet og FAUST blev også ramt. Den 25. september blev Cosmonova-datacentret i Solomjanskij-distriktet og Datagroups datacenter beskadiget. Tidligt om morgenen den 26. september blev Cosmonova ramt igen, og virksomheden meddelte, at DC|COSMONOVA ikke længere ville være i drift; kundedata blev ifølge selskabet bevaret via geografisk redundans. Samme morgen blev internetudbyderen Kolo.TB ramt for tredje gang. Flere tv-kanaler — Novyny.LIVE, Armia TV og My-Ukrajina+ — mistede midlertidigt deres sendesignal, mens den offentlige broadcaster Suspilne rapporterede, at dele af dens videofspillere samt Suspilne Mediateka og Brobaks var midlertidigt utilgængelige. Ifølge Ministeriet for Digital Transformation mistede omkring 100.000 husstande i Kyiv og omegn internetadgang. Præsident Zelenskyj meddelte efter et møde i Staben for øverstbefalende den 25. september beslutninger om at beskytte kritisk kommunikationsinfrastruktur.

Sådan beskriver ukrainske kilder det

Ukrainske kilder identificerer entydigt Rusland som angriber og fokuserer på konsekvenserne for civile ukrainere: tab af tv-signal, internetnedbrækninger og skader på offentlige tjenester som Suspilne. Dækningen fremhæver virksomhedernes egne kontinuitetserklæringer — bevarede kundedata, reservemmatrikler, tidshorisonter for genopretning — og kombinerer dem med udtalelser fra præsident Zelenskyj og borgmester Vitalij Klitschko om beskyttelsesforanstaltninger og skadesomfang. Flere medier understreger, at Cosmonova-anlægget blev sat fuldstændigt ud af drift, og at adgangen var begrænset selv for selskabets egne specialister.

Sådan beskriver internationale kilder det

Den tilgængelige dækning rummer ikke en selvstændig international ramme; den mest fremtrædende udenforstående analyse, ISW, forbinder angrebene med russisk søgen efter 'alternative veje til sejr' i lyset af manglende offensiv fremgang og ukrainske defensive succeser i 2026.

Hvor dækningen adskiller sig

Der er uenighed om, hvor mange russiske angreb Cosmonova-datacentret havde modtaget inden 26. september: de fleste kilder beskriver to angreb (25. og 26. september), mens Interfax-Ukraine rapporterer tre. Der er også uenighed om, hvorvidt Cosmonova fortsat vil eksistere som datacenter: virksomheden selv oplyste, at kundedata og tjenester var bevaret via geografisk redundans og reservemmatrikler, mens anden rapportering — herunder Interfax-Ukraine — gengiver Cosmonovas meddelelse om, at DC|COSMONOVA-anlægget ikke længere ville være i drift på grund af ødelæggelsernes omfang.

Baggrund

Cosmonova-datacentret ligger i Business Park Protasov i Kyivs Solomjanskij-distrikt på Mykola Hrinchenko-gade. Ifølge ISW har russiske offensive operationer i 2026 ikke nået deres mål, mens ukrainske styrker har opnået både operationelt og strategisk betydelige succeser i 2026. Ruslands forsvarsministerium har hævdet, at formålet med angrebene på datacentre er at forstyrre informationsoverførslen inden for Ukraines væbnede styrker; ifølge ISW fandt ukrainske statslige myndigheder ingen tegn på, at angrebene beskadigede hverken de væbnede styrkers kommunikationssystemer eller andre statslige institutioner.